CBAM udvides i 2028 – er din virksomhed klar?

Fra råvarer til færdigvarer: CBAM rammer et langt bredere felt end de fleste tror

Siden januar 2026 har EU's kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, CBAM, været fuldt operationel for import af jern, stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, elektricitet og brint. Mange virksomheder har fulgt udviklingen på afstand og konkluderet, at de ikke er omfattet. Den konklusion holder ikke længere. Europa-Kommissionen har fremsat et forslag om at udvide CBAM fra 1. januar 2028 til at dække cirka 180 nye produktkategorier – alle defineret via specifikke KN-koder i den Kombinerede Nomenklatur. Det drejer sig om stål- og aluminiumsintensive forarbejdede produkter: bildele, husholdningsapparater, byggeprodukter, kabler, krafttransformatorer, landbrugsmaskiner og en bred vifte af industrielt udstyr. Kort sagt: de færdigvarer, som rigtig mange danske SMV'er importerer i dag.

Hvad CBAM kræver af importørerne

CBAM er ikke blot en ny afgift. Det er et administrativt system, der stiller krav til virksomhedens evne til at identificere, dokumentere og indberette de indlejrede CO2-emissioner i de varer, den importerer. For de virksomheder, der allerede er omfattet, betyder det godkendelse som CBAM-klarerer, løbende indberetning i CBAM-registeret, indkøb og returnering af CBAM-certifikater samt verifikation af emissionsdata fra producenterne i oprindelseslandene. Fra 2028 gælder de samme krav for importører af de nye produktkategorier. Og kernen i det hele er KN-koden: det er toldklassificeringen af varen, der afgør, om CBAM finder anvendelse.

Hvorfor det er klogt at handle nu – ikke i 2027

Et og et halvt år lyder af meget. Det er det ikke, når der er tale om systemændringer, stamdata og leverandørdialog. Virksomheder, der venter til forordningen er endeligt vedtaget, vil opleve et kapløb med tiden. De, der handler nu, bruger den tilgængelige tid fornuftigt. Det første skridt er at kortlægge hvilke varekoder virksomheden importerer, og vurdere om disse koder vil falde inden for CBAM's udvidede scope fra 2028. Det kræver kendskab til den Kombinerede Nomenklatur og en systematisk gennemgang af virksomhedens importhistorik.

ERP-systemet er nøglen – og problemet

De fleste virksomheder har deres varekoder, leverandøroplysninger og importdata i et ERP-system. Problemet er, at disse systemer sjældent er sat op til at håndtere CBAM-logikken: hvilke varekoder er CBAM-omfattede, hvilket oprindelsesland har varen, hvad er den indlejrede emission for den pågældende vare og KN-kode, og er der betalt en kulstofpris i oprindelseslandet, der kan fradrages? Ingen af disse spørgsmål besvarer ERP-systemet af sig selv. Det skal klargøres. Det betyder i praksis, at stamdata på vareniveau skal udvides, at der skal etableres en kobling mellem KN-kode og CBAM-status, og at leverandørdata skal inkludere emissionsoplysninger i en verificerbar form. Jo tidligere dette arbejde påbegyndes, desto mere kontrolleret kan det gennemføres.

Leverandørdialogen tager tid

En af de mest undervurderede udfordringer ved CBAM er leverandørdialogen. CBAM-certifikaterne skal afspejle de faktiske indlejrede emissioner i de importerede varer – og disse oplysninger skal komme fra producenterne. For varer fra lande uden et velfungerende CO2-prissystem er det ikke givet, at leverandørerne har disse data klar, eller at de er vant til at udlevere dem til europæiske kunder. At etablere denne dialog, verificere data og integrere dem i virksomhedens processer er et arbejde, der realistisk tager mange måneder. Det arbejde kan med fordel begynde nu.

Klassificering er fundamentet

Uanset hvor godt et ERP-system er sat op, og uanset hvor god leverandørdialogen er, er korrekt KN-klassificering forudsætningen for det hele. Forkerte varekoder giver forkert CBAM-vurdering – med risiko for enten at stå udenfor systemet, når man burde være med, eller at betale certifikater for varer, der ikke er omfattet. Hos Toft Mikkelsen arbejder vi dagligt med klassificering og CBAM-compliance, og vi ser allerede nu virksomheder, der har brug for hjælp til at kortlægge deres eksponering mod det udvidede scope. Det er en investering, der betaler sig at foretage i god tid.

Hvad bør din virksomhed gøre nu?

Det praktiske svar er tredelt. For det første: gennemgå jeres importerede varesortiment og identificér de KN-koder, der potentielt falder inden for CBAM's udvidede scope fra 2028. For det andet: vurdér om jeres ERP-system kan håndtere de kommende krav – og hvis ikke, hvad der skal til for at klargøre det. For det tredje: indled dialogen med jeres vigtigste leverandører om emissionsdata, så I ikke står i en situation, hvor I skal skaffe dokumentation under tidspres. Toft Mikkelsen kan hjælpe med alle tre trin – fra klassificeringsanalyse over CBAM-rådgivning til konkret vejledning i, hvad systemkravene betyder for jeres organisation.