EU's nye stålforordning (EU) 2026/1384: Hvad betyder den for din import af stål?

Siden 1. juli 2026 har import af stål fra lande uden for EU været underlagt et helt nyt regelsæt. Forordning (EU) 2026/1384 har erstattet den beskyttelsesforanstaltning, der har gjaldt siden 2019, og strammet markant op: Der er færre toldfri tons at gøre godt med, tolden uden for kvoten er fordoblet til 50 %, og fra 1. oktober 2026 skal I kunne dokumentere, hvor stålet oprindeligt er smeltet og støbt. Kan I ikke det, bliver importen afvist.

Rammes jeres virksomhed, er det ikke kun et spørgsmål om told. Det handler om indkøbspriser, leveringssikkerhed, kontrakter med leverandører og dokumentation, der skal være på plads, før varen ankommer. Her gennemgår vi, hvad forordningen indeholder, og hvad I bør gøre nu.

Hvorfor har EU indført en ny stålforordning?

Baggrunden er den globale overkapacitet i stålindustrien. Når store stålproducerende lande producerer langt mere, end de selv kan aftage, presses overskuddet ud på andre markeder – og EU er et af de mest åbne. Samtidig har andre markeder, ikke mindst USA, hævet deres ståltold kraftigt, hvilket øger risikoen for, at billigt stål omdirigeres til Europa.

Den gamle beskyttelsesforanstaltning efter gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 kunne ikke forlænges ud over 30. juni 2026 på grund af WTO-reglernes tidsbegrænsning. EU har derfor vedtaget et selvstændigt handelspolitisk instrument i stedet. Det vigtige for jer er, at den nye forordning ikke har nogen udløbsdato. Den er kommet for at blive og kan justeres løbende.

Hvilke stålprodukter er omfattet af forordningen?

Forordningen dækker 30 produktkategorier, som er opført med KN-koder i bilag I. Det er to flere end under den gamle ordning, fordi blandt andet rustfri valsetråd og smedede stænger er kommet med. Der er tale om stålværksprodukter som plader, bånd, coils, profiler, stænger, tråd, rør og halvfabrikata – ikke færdigvarer som maskiner eller møbler.

Afgrænsningen sker udelukkende via KN-koden. Det betyder, at korrekt tarifering er udgangspunktet for alt andet. Står varen under en forkert kode, kan I enten betale 50 % told, I ikke skulle have betalt, eller undlade at angive kvote og dokumentation, I var forpligtet til.

Vær også opmærksom på, at omfanget sandsynligvis bliver udvidet. Kommissionen skal inden 31. december 2026 vurdere, om en række yderligere koder – blandt andet visse rør under position 7303 og tråd under 7223 og 7229 – skal med. Inden 30. juni 2027 skal der laves en bredere vurdering af, om produkter fremstillet af eller med et betydeligt indhold af stål også skal omfattes. Importerer I forarbejdede stålvarer, er det altså ikke sikkert, at I går fri i længden.

Læs også: Toldtarif: Find den rigtige varekode →

Toldkontingenter for stål: Næsten halvdelen af de toldfri mængder er væk

Kernen i forordningen er et system med årlige toldkontingenter. Inden for kvoten kan stålet importeres uden den ekstra told. Det samlede årlige kontingent er fastsat til 18.345.922 tons fordelt på de 30 kategorier i bilag II. Det svarer ifølge Kommissionen til en reduktion på omkring 47 % i forhold til referenceniveauet for 2024.

Kvoteåret løber fra 1. juli til 30. juni, og kvoterne administreres kvartalsvis. Fordelingen på lande fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1457. Lande med en historisk importandel på mindst 5 % i en kategori har fået deres egen landekvote, mens øvrige lande deler en restkvote. Kvoterne tildeles efter først-til-mølle-princippet ud fra tidspunktet for toldangivelsen. Er kvoten brugt op, når jeres vare angives, er der ingen vej udenom den fulde told.

I det første kvoteår (1. juli 2026 til 30. juni 2027) bliver ubrugte mængder fra et kvartal overført til næste kvartal inden for samme år. Fra 1. juli 2027 beslutter Kommissionen kategori for kategori, om overførslen fortsætter. Her lægges der blandt andet vægt på, om udnyttelsen i de første tre kvartaler har været over 80 %.

Kommissionen kan desuden ændre kvotemængderne ved delegeret retsakt, så længe det samlede årlige kontingent ligger mellem 14,4 og 22,2 millioner tons. Rammerne kan altså både strammes og lempes undervejs.

50 % told på stål uden for kvoten – oven i alt det andet

Når kvoten er opbrugt, eller hvis varen ikke kan henføres til en ledig kvote, betales en tillægstold på 50 % af toldværdien. Det er en fordobling i forhold til de 25 %, der gjaldt under den gamle ordning.

Det er vigtigt at forstå, at de 50 % kommer oven i den almindelige told og eventuel antidumping- eller udligningstold. Og det er her, mange bliver overrasket: Præferenceoprindelse hjælper ikke. Selv om stålet kommer fra et land, EU har en frihandelsaftale med, eller fra et GSP-land, skal I betale de 50 %, hvis der ikke er plads i kvoten. Kvoterne gælder nemlig også for frihandelslande, og det er den ikke-præferentielle oprindelse, der afgør, hvilken landekvote varen hører under.

Med en tillægstold på 50 % kan kvotesituationen i praksis afgøre, om en handel overhovedet kan betale sig. En leverance, der lander i slutningen af et kvartal, hvor kvoten er ved at være brugt op, kan blive markant dyrere end planlagt.

Læs også: Hvad er en vares oprindelse? →

Kan man lægge stålet på toldoplag og vente på ny kvote?

Et af de spørgsmål, vi oftest får, er, om man kan placere stålet på toldoplag og først angive det til fri omsætning, når der er åbnet ny kvote. Svaret er ja – det er både lovligt og udbredt. Men det er ingen garanti for at undgå de 50 %.

Så længe varen står på toldoplag, er den ikke overgået til fri omsætning. Der er ikke betalt told, og der er ikke trukket på kvoten. Kvoten tildeles først, når toldangivelsen til fri omsætning antages, og det er datoen for antagelsen, der tæller. Det giver mulighed for at time angivelsen, så den falder på første dag i et nyt kvartal, hvor der er frisk kvote.

Problemet er, at mange importører gør præcis det samme. Under den tidligere ordning blev de mest efterspurgte kvoter ofte opbrugt i løbet af få dage efter kvartalsskiftet – og nu er de toldfri mængder skåret med næsten halvdelen. Overstiger de samlede ansøgninger på samme dag det, der er tilbage, fordeles kvoten forholdsmæssigt. I kan altså ende med kun at få en del af jeres mængde tildelt og skulle betale 50 % told af resten. Når en kvote nærmer sig at være opbrugt, kan tolden desuden kræve sikkerhedsstillelse, indtil tildelingen er afgjort.

Husk også, at ubrugt kvote kun overføres mellem kvartalerne i det første kvoteår frem til 30. juni 2027. Det er fortsat varens ikke-præferentielle oprindelse, der afgør, hvilken landekvote I trækker på, så er landekvoten lille, hjælper oplaget kun begrænset.

Oplagsstrategien har også en pris. Et privat toldoplag kræver bevilling fra Toldstyrelsen og sikkerhedsstillelse, mens et offentligt toldoplag hos en speditør koster lagerleje. Hertil kommer den kapital, der er bundet i varer, som måske står i flere måneder. Endelig skal "melt and pour"-dokumentationen være i orden fra start. Må tolden lave dokumentkontrol af alternative dokumenter, kan forsinkelsen koste jer pladsen i køen.

Skal stålet forarbejdes og sendes ud af EU igen, kan aktiv forædling være en bedre løsning, fordi der så hverken betales told eller trækkes på kvoten for den mængde, der reeksporteres.

Vores råd er derfor at bruge toldoplag som et værktøj til at time angivelsen – men kombineret med løbende overvågning af kvotesaldoen i TARIC og en klar aftale med leverandøren om, hvem der bærer risikoen, hvis kvoten alligevel er brugt op.

Hvilke lande er undtaget fra stålkvoterne?

Stål med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein er undtaget fra både kvoterne og tillægstolden, fordi landene er en del af EØS. Undtagelsen gælder dog ikke kravet om "melt and pour"-dokumentation, som også omfatter EØS-stål. Produkter, der i stedet er omfattet af en bilateral beskyttelsesforanstaltning under en frihandelsaftale, er også holdt ude af den generelle kvoteordning.

Til gengæld er den tidligere undtagelse for stålbramme fra Rusland fjernet. Ukraines særlige situation indgår i fordelingen af landekvoterne.

"Melt and pour": Nyt dokumentationskrav ved import af stål fra 1. oktober 2026

Den del af forordningen, der kræver mest af jeres forsyningskæde, er kravet om at dokumentere "melt and pour"-landet. Det er det land, hvor stålet eller jernet første gang blev fremstillet i flydende form i en ovn og derefter støbt til sin første faste form – for eksempel en bramme, et emne eller en barre. Omsmeltning af skrot tæller også med.

De nærmere regler står i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/1963, som gælder fra 1. oktober 2026. Ved import skal I fremlægge et Mill Test Certificate (værkscertifikat), der angiver både "melt and pour"-landet og smeltenummeret (heat number) for det importerede stål. Oplysningen angives i toldangivelsen med TARIC-dokumentkoder.

Mangler certifikatet en af de to oplysninger, kan toldmyndighederne acceptere supplerende dokumentation, fx fakturaer, følgesedler, kvalitetscertifikater, leverandørerklæringer, produktions- og kalkulationsdokumenter, eksportlandets toldpapirer eller handelskorrespondance. Kan I slet ikke fremskaffe et Mill Test Certificate, kan de samme dokumenter bruges som selvstændigt bevis – men kun frem til 30. september 2027. Herefter er værkscertifikatet reelt et krav i alle tilfælde.

Konsekvensen af manglende dokumentation er klar: Kan I ikke angive "melt and pour"-landet med verificerbar dokumentation, bliver importen afvist.

Bruger I alternative dokumenter, skal toldmyndighederne foretage dokumentkontrol, og det kan forsinke adgangen til kvoten. Når kvoterne går efter først-til-mølle, kan nogle dages forsinkelse i værste fald koste jer kvotepladsen.

Foreløbig ændrer "melt and pour" ikke på, hvilken landekvote varen hører under – det er fortsat den toldmæssige oprindelse. Men fra 1. oktober 2027 kan Kommissionen bruge de indsamlede oplysninger ved fordelingen af kvoterne, og inden 30. juni 2028 skal den vurdere, om "melt and pour"-landet skal være det afgørende kriterium. Stål, der er smeltet i ét land og valset i et andet, kan altså på sigt blive behandlet helt anderledes end i dag.

Tidslinje for EU's stålforordning

Stålforordningen og CBAM: To regelsæt på samme forsendelse

Mange af de samme stålvarer er også omfattet af CBAM, som har været i den definitive fase siden 1. januar 2026. Stålforordningen og CBAM er to helt separate regelsæt med hver deres formål, dokumentation og ansvar. En enkelt forsendelse stål fra et tredjeland kan derfor udløse kvoteovervågning, risiko for 50 % tillægstold, krav om "melt and pour"-dokumentation og CBAM-forpligtelser på én gang. Det kræver, at I har styr på data fra leverandøren på flere fronter.

Læs også: Hvad er CBAM →

Sådan forbereder I jer på de nye regler for import af stål

Vores anbefaling til virksomheder, der importerer stål fra lande uden for EU, er at tage fat i følgende nu:

• Tjek jeres KN-koder. Gennemgå alle stålvarer mod bilag I. En forkert tarifering er den hurtigste vej til enten for meget told eller manglende compliance.
• Kortlæg oprindelse og landekvoter. Find ud af, hvilken ikke-præferentiel oprindelse jeres varer har, og om der er en landekvote eller kun restkvoten.
• Følg kvoteudnyttelsen. Hold øje med restmængderne i hver kategori, og planlæg ankomster, så I ikke rammer slutningen af et kvartal med en opbrugt kvote. Overvej toldoplag, så I kan time angivelsen til et nyt kvartal.
• Kræv Mill Test Certificates nu. Sørg for, at jeres leverandører udsteder værkscertifikater med "melt and pour"-land og smeltenummer – og at de følger med hver forsendelse til tiden.
• Opdatér jeres kontrakter. Aftal, hvem der bærer risikoen for tillægstolden, hvis kvoten er brugt op, og skriv dokumentationspligt ind i leverandøraftalerne. Leveringsbetingelserne har stor betydning her.
• Hold øje med udvidelserne. Køber I forarbejdede stålvarer, så følg Kommissionens vurderinger i december 2026 og juni 2027.

Få hjælp til stålforordningen hos Toft/Mikkelsen

Stålforordningen rammer bredt – fra grossister og stålhandlere til produktionsvirksomheder, der bruger importeret stål i egne produkter. Hos Toft/Mikkelsen hjælper vi danske virksomheder med at tarifere varerne korrekt, vurdere kvotesituationen, få styr på "melt and pour"-dokumentationen og sikre, at kontrakter og procedurer hænger sammen med de nye regler.

Er I i tvivl om, hvordan forordningen påvirker jeres import, så tag fat i os for en uforpligtende snak.

Læs mere om vores rådgivning om told →