Efteropkrævning af told: Sådan håndterer I kravet

Det starter ofte med et brev i e-Boks. Toldstyrelsen har gennemgået jeres importangivelser, og nu mener de, at der mangler told. Måske drejer det sig om en enkelt forsendelse, måske om tre års import. Uanset beløbet er det første døgn afgørende, for det, I gør nu, har stor betydning for, hvordan sagen ender.

I denne artikel gennemgår vi, hvorfor Toldstyrelsen kan efteropkræve told, hvor langt tilbage de kan gå, forskellen på en påtale og en afgørelse, og hvad I konkret skal gøre, når brevet lander. Vi slutter med den vej, mange glemmer: at I selv kan have told til gode.

Hvorfor kan Toldstyrelsen efteropkræve told?

Når en vare fortoldes, accepterer Toldstyrelsen i første omgang de oplysninger, I eller jeres speditør har angivet. Varen bliver frigivet, og tolden bliver betalt. Men frigivelsen er ikke en godkendelse af, at alt er korrekt. Toldstyrelsen kan efterfølgende kontrollere angivelserne og rette dem, hvis de finder fejl.

Det er et vigtigt punkt at forstå: En angivelse er ikke lukket, bare fordi varen er kommet igennem tolden. EU-Domstolen har slået fast, at en erhvervsdrivende må acceptere, at toldmyndighederne kan ændre toldskylden, så længe forældelsesfristen ikke er udløbet. Ansvaret for, at oplysningerne er rigtige, ligger hos importøren – også selvom det er speditøren, der har tastet angivelsen ind.

Hvor langt tilbage kan Toldstyrelsen gå? 3 eller 10 år

Udgangspunktet er, at Toldstyrelsen kan efteropkræve told inden for 3 år fra det tidspunkt, hvor toldskylden opstod. Det følger af EU-toldkodeksens artikel 103. I praksis betyder det, at en kontrol i dag kan ramme al jeres import tre år tilbage.

Fristen bliver dog markant længere, hvis toldskylden skyldes en handling, der kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Så er fristen i Danmark 10 år. Det gælder ikke kun bevidst svindel. Domstolene har accepteret efteropkrævning ud over de 3 år i en sag, hvor varer gentagne gange og groft uagtsomt var blevet angivet forkert, så der ikke blev betalt antidumpingtold. Gentagne fejl kan altså ikke bare gøre regningen større, de kan også forlænge den periode, Toldstyrelsen kan gå tilbage i.

De typiske årsager til efteropkrævning af told

I vores erfaring opstår langt de fleste efteropkrævninger ikke på grund af snyd, men på grund af data, der aldrig er blevet tjekket. Den hyppigste årsag er en forkert varekode. En varekode, der er oprettet i ERP-systemet for mange år siden, bliver genbrugt på hver eneste forsendelse, og er den forkert, er fejlen ganget op med hele importen.

Læs også: Hvad er en HS-kode? Guide til tarifering

Den næste store kilde er toldværdien. Told i EU beregnes som udgangspunkt af værdien inklusive fragt og forsikring frem til EU-grænsen. Har I købt på EXW- eller FOB-vilkår og kun angivet fakturabeløbet, er toldværdien for lav. Det samme gælder licensbetalinger, værktøj eller forme, I har stillet til rådighed for leverandøren, og som ikke fremgår af fakturaen.

Tredje kategori er oprindelse og præferencer. Har I fået nedsat told på baggrund af en oprindelseserklæring, og kan leverandøren ikke dokumentere den ved en efterfølgende verifikation, falder præferencen bort – og tolden skal betales fuldt ud. Endelig ser vi sager, hvor varer burde have været pålagt antidumpingtold, som ofte er langt højere end den almindelige told.

Læs også: Hvad er en vares oprindelse? EU's regler

Læs også: Leverandørerklæring: Sådan virker den

Påtale eller afgørelse – hvad er forskellen?

Ikke alle breve fra Toldstyrelsen er en regning. En påtale er en skriftlig tilkendegivelse af, at Toldstyrelsen har konstateret forhold, der ikke lever op til reglerne – fx i forbindelse med et bevillingstilsyn. En påtale har typisk ikke en direkte økonomisk konsekvens, men den bliver registreret, og den bliver fulgt op. Kommer I ikke i mål med at rette forholdene, kan næste skridt være en skærpet kontrol eller i sidste ende, at bevillingen trækkes tilbage.

Har I en bevilling – fx til toldoplag, forenklet angivelse, aktiv forædling eller som registreret eksportør – skal en påtale derfor tages lige så alvorligt som et krav. Det er netop bevillingshaverne, der står for skud, fordi en bevilling bygger på tillid til, at jeres interne procedurer virker. Viser det sig ikke at være tilfældet, kan konsekvensen i værste fald være told og moms tre år tilbage.

En afgørelse er derimod bindende. Den fastsætter et beløb, I skal betale, og den kommer altid med en klagevejledning. Det er afgørelsen, der sætter klagefristen i gang.

Partshøring – jeres vigtigste mulighed for at påvirke sagen

Inden Toldstyrelsen træffer en afgørelse, der går jer imod, skal de som udgangspunkt sende jer et forslag til afgørelse med begrundelsen og give jer mulighed for at komme med jeres bemærkninger. Fristen er normalt 30 dage. Det er den fase, mange virksomheder lader gå forbi med et kort svar – og det er en fejl.

Partshøringen er det tidspunkt, hvor sagen stadig kan formes. Her kan I dokumentere, at varekoden faktisk er korrekt, at beløbet er beregnet forkert, at nogle af angivelserne er forældede, eller at fejlen er begrænset til en mindre periode end antaget. Et velunderbygget høringssvar med tekniske datablade, kontrakter og beregninger kan ændre resultatet markant. Kan I ikke nå at samle materialet, så bed om en fristforlængelse – hellere det end et halvt svar.

Sådan klager I over en toldafgørelse

Er I uenige i afgørelsen, kan I klage til Skatteankestyrelsen, som fører sagen videre til Landsskatteretten. På toldområdet kan I også vælge at gå direkte til domstolene. Fristen er i begge tilfælde 3 måneder, og det koster et gebyr at klage, som skal betales samtidig med, at klagen sendes – ellers bortfalder den.

Det, mange overser, er, at en klage ikke har opsættende virkning. Beløbet skal som udgangspunkt betales, selvom I klager. Det er muligt at søge om henstand, men det kræver typisk sikkerhedsstillelse, og det skal søges aktivt. Vinder I klagesagen, får I pengene tilbage. Indtil da belaster beløbet jeres likviditet, og det skal indgå i overvejelserne om, hvorvidt og hvordan I klager.

Bøder for urigtig angivelse – hvornår bliver en fejl strafbar?

En efteropkrævning er ikke en straf. Det er blot den told, der skulle have været betalt fra starten. Men toldloven indeholder også bødebestemmelser, og her bliver graden af skyld afgørende. Urigtige angivelser kan straffes med bøde ved grov uagtsomhed, men også ved gentagne tilfælde af simpel uagtsomhed inden for en periode på to år.

For en virksomhed, der importerer løbende, betyder det, at en systemisk fejl i stamdata hurtigt kan bevæge sig fra "en fejl" til "gentagne fejl". Og som nævnt kan det samtidig udvide efteropkrævningsperioden fra 3 til 10 år. Derfor er det afgørende at stoppe fejlen, så snart den er opdaget – og at kunne dokumentere, hvornår og hvordan I har rettet den.

Læs også: Stamdata og told: Undgå efteropkrævning

Har I selv fundet fejlen? Sådan retter I den bedst

Opdager I selv, at der er angivet forkert, er det klart bedst at tage initiativet. Kontakt Toldstyrelsen, gør rede for fejlen, omfanget og den periode, den dækker, og få angivelserne rettet. En virksomhed, der selv finder og retter sine fejl, står i en langt bedre position end en virksomhed, hvor Toldstyrelsen finder fejlen ved en kontrol. Det gælder både i forhold til en eventuel bøde og i forhold til den tillid, en bevilling bygger på.

Den omvendte vej: få told tilbage, I har betalt for meget

Reglerne virker begge veje. Har I betalt for meget i told – fordi varekoden var for dyr, fordi en præference ikke blev udnyttet, eller fordi toldværdien var for høj – kan I søge om godtgørelse. Fristen er som udgangspunkt 3 år fra det tidspunkt, hvor toldskylden blev meddelt jer. For defekte varer eller varer, der ikke svarer til bestillingen, er fristen kun 1 år.

Når vi gennemgår en virksomheds varekoder, finder vi lige så ofte for høje toldsatser som for lave. Har I fået et krav fra Toldstyrelsen, er det derfor værd samtidig at undersøge, om der er angivelser i samme periode, hvor I har betalt for meget. Det kan i nogle sager modregne en betydelig del af regningen.

Sådan undgår I den næste efteropkrævning

Den bedste forsikring mod efteropkrævning er at have styr på de data, der går ind i toldangivelsen, før varen kommer til grænsen. Det betyder dokumenterede varekoder for jeres faste varenumre, en klar procedure for, hvordan toldværdien beregnes ved forskellige leveringsbetingelser, og et overblik over, hvilke oprindelsesbeviser I bygger præferencer på. Ved varer, hvor klassificeringen er tvivlsom, kan en bindende tariferingsoplysning give jer sikkerhed for, at Toldstyrelsen ikke senere vurderer koden anderledes.

Det handler ikke om at gøre told til et stort projekt, men om at flytte kontrollen fra Toldstyrelsens skrivebord til jeres eget – inden det bliver dyrt.

Læs også: Toldtarif: Find den rigtige varekode

Har I fået brev fra Toldstyrelsen? Få hjælp til sagen

Hos Toft/Mikkelsen hjælper vi virksomheder gennem hele forløbet – fra den første gennemgang af brevet og partshøringen til dokumentation, rettelser og forberedelse til opfølgende tilsyn. Vi kender både reglerne og den praktiske virkelighed i en importafdeling. Kontakt os, så tager vi en uforpligtende snak om jeres sag, inden fristerne løber fra jer.